Information

Tatoveringen fjernes med en af de mest avancerede  lasere på markedet, nemlig Tri-beam Q-switched laser. Dette gør, at langt de fleste sorte og røde tatoveringer kan fjernes 100%.

Ved tatoveringsfjernelse rammes farvepigmentet af en kraftig, kortvarig lysstråle, hvis energi sprænger pigmentet til mindre stykker. Når tatoveringen er sprængt i mindre stykker, har kroppens immunforsvar mulighed for at nedbryde og udskille molekylerne.

Man må kun fjerne op til 10×15 cm af gangen, da det ellers bliver for hårdt for kroppen. Det er individuelt hvor mange behandlinger der kræves, men gennemsnitligt 8-10 for total fjernelse, og 3-5 for at gøre klar til cover-up.

Vi vil gerne give jer sikkerhed for, at forløbet ikke trækker unødvendigt ud hos os. Har du derfor, mod forventning, behov for flere end 10 behandlinger, så skal du ikke betale for resten!

BEHANDLINGEN

Når du ankommer til klinikken, vil vi indlede med en kort konsultation. Her vil vi blandt andet drøfte din helbredstilstand, samt mulige bivirkninger ved behandlingen, og give dig en masse information om tatoveringsfjernelse. Der vil her også blive underskrevet en samtykkeerklæring. Når dette er klaret er vi klar til selve behandlingen. Området der skal behandles, vil blive gjort grundigt rent og herefter desinficeret. Før, under og efter behandlingen benytter vi køleterapi, som har en bedøvende effekt på huden. Køleterapi vil også mindske den lille risiko, som der er for bivirkninger. Under selve behandlingen vil vi med laseren ramme hvert område af tatoveringen. Området bliver kun ramt en gang og der køres i et jævnt og hurtigt tempo (se gerne video). De mindste tatoveringer kan derfor fjernes på ganske få sekunder, og de største tager op til 10-15 minutter.